Drift information


Kapacitetstillæg på Express og Economy forsendelser

Grundet udsigten til en periode med høj efterspørgsel på fly- og landevejstransport har INTERFJORD’s leverandører besluttet at indføre et kapacitetstillæg gældende pr. 15. september 2024 på alle Express og Economy forsendelser

Kapacitetstillægget beregnes i danske kroner pr. faktureret vægt og er baseret på forsendelsens oprindelse og destination.

Skulle der komme ændringer i gebyret vil du informeres via vores hjemmeside.

 

Du er velkommen til at kontakte din normale kontaktperson hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål.

 

INTERFJORD A/S


Strejke i Tyskland

Grundet protester, strejker og lukninger af infrastruktur fra landmænd og forhandlere, så kan der forekomme forsinkelser i uge 2 + 3.


Deadlines jul og nytår 2023

Datoer jul og nytår 2023 - se deadlines for booking og afgange her:


Mautstigninger + EU ETS 2024

Mautstigninger i Tyskland

Den tyske regering har den 14. juni 2023 besluttet at gennemføre en forhøjelse af vejskatterne for lastbiler pr. 1. december 2023.
Det er konsekvensen af nye tyske regler for CO2-tillæg. Efter de første beregninger viser det sig, at denne forhøjelse kan medføre en næsten fordobling af de nuværende Maut-satser.
Det har betydning for alle forsendelser med kørsel gennem Tyskland, og 1. juli 2024 kommer der en yderligere regulering af Maut.
Vi afventer dog stadig de nøjagtige stigninger, som forventes offentliggjort senere på året.

 

 

Fra 2024 bliver søfragt omfattet af EU ETS

EU’s emissionshandelssystem (EU ETS) blev indført i 2005 som et redskab til at begrænse CO2-udledninger.
I henhold til ETS skal de virksomheder, der udleder drivhusgasser, betale en afgift i forhold til, hvor meget de udleder, for at motivere dem til at reducere deres udledninger og omkostninger.

ETS bliver integreret på søfragt/færgeruter i tre faser, hvor første fase indføres den 1. januar 2024 og omfatter emissionstilladelser for 40% af udledningerne.
I 2025 vil ETS dække 70% af udledningerne, og i 2026 vil 100% af udledningerne være pålagt afgifter.

 


Deadlines jul og nytår 2022

Datoer jul og nytår 2022 - se deadlines for booking og afgange her:


Interfjord nyheder


Ny elev INTERFJORD Frederikshavn

D. 1. juni startede Søren Fjordbak som speditørelev hos INTERFJORD i Frederikshavn. Søren er 21 år gammel og bor i Aalborg med kæresten Clara. Søren kommer oprindeligt fra Østervrå. Søren har gået på Aalborghus Gymnasium (STX) på idrætslinjen. Han har spillet fodbold hele livet, og har tidligere spillet på højt niveau i AaB – Nu serie 3 i Østervrå. Søren har haft 3 x sabbatår: Første år som pædagog og anden og tredje år som tøjsælger/butiksansvarlig hos Selected i Friis, Aalborg. Tag godt imod Søren!


ISO-certificering

INTERFJORD A/S er blevet certificeret inden for Kvalitetsledelsessystemet ISO 9001:2015 og Miljøledelsessystemet ISO 14001:2015.

Certificeringerne stiller store krav til ledelsens involvering, og der er fokus på både ensretning og optimering af processerne i virksomheden, samt fokus på energibesparelser og en mere effektiv planlægning og udnyttelse af ressourcer i virksomheden.

Dette hjælper os med at sikre, at vi leverer den højeste kvalitet til vores kunder hver gang.Billede 1


Ny elev INTERFJORD Glyngøre

Pr. 1. april 2022 sagde vi goddag til Lasse Jensby. Lasse blev HHX student sommer 2021. Lasse er en frisk ung mand, som bruger tiden på gode venner, lidt fodbold og padeltennis. Lasse er allerede godt i gang hos INTERFJORD.

 

 


Ny Executive Assistant

Den 1. april 2022 startede Steffen Laustsen som Executive Assistant. Steffen er uddannet speditør i 2009, og har yderligere en professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift. 


Interfjord suspendere transporter til og fra Rusland og Belarus

Med øjeblikkelig virkning har INTERFJORD koncernen besluttet, midlertidigt at suspendere al aktivitet og involvering i transporter til og fra Rusland og Belarus.